Danish Crown Skruer øger Aktiviteten

Billede: Canva

Danish Crown skruer helt op for deres produktion på slagterierne i det næste stykke tid. Dette gøres for at producere så mange varer som overhovedet muligt, inden de kan være nødsaget til at lukke deres produktion af eventuelle virus-karantæner.

Corona-virussen har lagt store dele af Danmark ned, og dette har fået danmarks største slagteri, Danish Crown, til at skrue mest muligt op for deres produktion. Strategien er at få slagtet og sendt så meget kød ud hurtigst muligt, hvis de skulle blive nødsaget til at sende deres medarbejdere hjem.

“Vi forudser en stigende risiko for, at coronavirussen kan påvirke vores produktion. Vi er udemærket klar over, at denne beslutning kommer på tværs af planlægningen hos vores ejere, men ud fra den nuværende situation, så vurderer vi, at det er det eneste rigtige at gøre,” udtaler Søren F. Eriksen.

Danish Crown er endnu ikke blevet påvirket negativt af pandemien, men tør ikke satse på, at dette fortsat vil være tilfældet. Derfor er aktiviteten trykket helt i bund, så selskabet kan polstre sig mod eventuelle negative effekter.

“Vi er stadigvæk meget forsigtige optimister, fordi der ikke er noget, der indikerer, at forbruget af kød falder. Ihvertfald ikke som tingene ser ud på nuværende tidspunkt. Logistikken i Europa og globalt vil formentlig blive den største udfordring for selskabet,” siger Lars Albertsen

Coronavirussen har de seneste uger spredt sig hastigt på en række af Danish Crowns vigtigste eksportmarkeder - herunder Kina og Italien. Danish Crowns eksport til Kina er det seneste år mangedoblet, og markedet er lokomotivet i det opsving, der har sendt svinekødspriserne op i historiske rekordniveauer. Danish Crown har også en kæmpe eksport af skinker til Norditalien, hvor coronavirussen spreder sig hastigt og medfører, at både landbrug og fødevareindustri bliver lammet af karantæner.

Danish Crowns beslutningen om at sætte maksimalt damp under kedlerne på slagterierne skyldes også risikoen for, at et eller flere af koncernens slagterier eller forædlingsfabrikker bliver lammet af karantæner, hvis nogle af medarbejderne bliver ramt af coronavirussen.

Tak for støtten
Tak til Carsound for deres støtte til denne artikel. Besøg Carsound her: Carsound.dk

Relaterede nyheder