Kahoot! Køber Dansk Virksomhed For 200 Millioner

Billede: PhotoMIX Company

Langt de fleste, der har gået på en uddannelsesinstitution inden for de seneste år har prøvet at spille spillet Kahoot, der er en digital quiz, hvor man fra sin computer eller telefon kan dyste mod hinanden på storskærm. 

Kahoot satser nu stort på digital læring, kommunikation og ledelse på arbejdspladserne, hvorfor de nu har købt den danske virksomhed Actimo for et beløb, der angiveligt skulle lige mellem 160 til 200 millioner. 

Køberen Kahoot! er en kæmpe virksomhed, der har over en milliard brugere i over 200 lande. Nu køber de altså Actimo, der skal være en vital del af deres satsning på at penetrere markedet for medarbejderværktøj for professionel læring. 

Kahoot! har udtalt følgende i forbindelse med handlen: 

“Vi er glade for at kunne byde Actimo velkommen i Kahoot! familien. Opkøbet vil styrke vores tilbud til virksomheder yderligere ved at levere løsninger, der er skræddersyet til frontlinjemedarbejdere samt styrke virksomhedskultur og engagement hos fjerne og distribuerede teams i virksomheder af alle typer og størrelser”

Actimo vil fortsat have deres drift i Danmark med Eske Gunge som direktør. I dag har Actimo store og prominente kunder såsom Circle K, Compass Group og HI3G.

Actimo havde i 2019 en omsætning på 23,6 millioner danske kroner. 

Relaterede nyheder